Brænder du for Gud og teenagere? Så har vi en spændende stilling til dig som volontør i Region Nord.
Mål
Målet med din ansættelse vil være at møde og opbygge relationer til teenagere i region nord (RN), så de må blive mødt med evangeliet om Jesus Kristus og blive udrustet til et liv i og med Jesus.
Arbejdsvilkår
Du vil den første måned følge en af Region Nords missionærer. Du bliver en del af vores stærke team af ansatte i Region Nord, bestående af missionærer og konsulenter. I din daglige arbejdsgang vil du primært samarbejde med ungdomskonsulenten og regionslederen.
Bopæl efter aftale.
Arbejdsopgaver
Kontaktperson til Teenklubber i RN Du skal opbygge relationer i klubberne og klubberne imellem, stille dig til rådighed for opgaver som andagt og evt. forkyndelse. Her er der også rig mulighed for at bringe dine evner i spil på andre områder.
Opsøgende arbejde ift. at danne nyt teenarbejde (fx ny teenklub, konfirmandoplæg, efterskolebesøg mm.) Dette kan indebære kontakt til samfundsbestyrelser, teenageres forældre, præster, lærere. Ser du en mulighed for at nå teenagere, vi ikke har nået endnu, er bolden din.
Projektkoordinator på lejre, events, kurser e.l. Enten selvstændigt eller i samarbejde med ungdomskonsulenten eller andre fra teamet. Herunder er der rig mulighed for at udfolde egne kompetencer m.m. Deltage på lejre, bibelcamping, teltmøder m.v. med både praktiske opgaver og lederopgaver.
Kurser og oplæring
IMU’s fagsamlinger og online sparring.
Volontør retræte – obligatorisk.
Samtale / sparring med ungdomskonsulenten 1-2 timer hver 14. dag.
Arbejdet tilrettelægges i samarbejde med ungdomskonsulenten og regionslederen.
Der holdes løbende samtaler.
Kontakt regionsleder Ruth Tidemand Nielsen tlf. 22 36 89 69 for yderligere oplysninger og send din ansøgning til ruth.tn@indremission.dk.