TeenTalk

Jeg tror ikke det handler om hvor meget eller hvor lidt vi hver især giver, men om hvorfor vi giver?
Giver jeg mine penge fordi jeg føler jeg skal?
For at mine venner skal se hvilket "godt menneske" jeg er?
Eller giver jeg, fordi jeg i hjertet føler at det er det rigtige at gøre?

Giver jeg af de penge jeg har til overs? så er det jo nemt at give, for så mister jeg ikke noget ved det.
Eller giver jeg af "mit underskud" og lever af spagetti og ketchup resten af måneden, fordi jeg føler at dette formål må jeg støtte?

det tror jeg er pointen i at give.

Ja den er meget sigende den video Peter. Men det er jo bare så ufattelig svært det her med at give.

Bibelen taler om jo, at vi skal give Gud hvad Guds er. Og alt har vi jo fået af Gud, så derfor skal vi også give Gud alt, eller? Nej det skal vi vel heller ikke, vi skal jo også kunne leve vores liv her på jorden.

Samtidig er det jo heller ikke en synd at være rig. Hvis Gud havde tænkt, at jeg skulle være fattig, ville han vel ikke have placeret mig her i Danmark? Det må vel være noget med, at vi har en opgave i Guds riges arbejde der, hvor vi er placeret, og så skal vi samtidig give i et eller andet omfang til Guds arbejde og til fattige. Men på hvilket niveau?

Nu kommer jeg lige med min uofficielle holdning til det her, måske er den ikke helt gennemtænkt endnu, men det er dog det jeg tænker
Hvorfor er det vi gir?
Gud har jo ikke brug for vores penge - come on, om du gav ham 2 millioner - hvad er det i sammenligning med guldgader?
Hvad gir' vi så for? For at tilfredsstille os selv?
For at vise andre hvor gode mennesker vi er?
Fordi det siger Bibelen vi skal?
Fordi det har vi altid lært?

Og er Gud dybest set "ligeglad" med om vi giver ham 2 kr og en hullet strømpe eller om vi giver ham en million?
Og hvordan giver man i det hele taget til Gud? Er det "godt nok" at gi til frælsens hær eller Røde kors? Eller skal det være til min egen kirke?
Jeg ved det ikke...
Men jeg ved at Gud er nådig og han ser vores hjerte