Hvide motiver….

February 1st, 2010 by Simon Skals

Jeg er i et dilemma! Skal jeg have rene motiver for at give penge til Haiti og afrikanske kvinder?

Sidste uge blev hele sendefladen ribbet til fordel for Haiti og afrikanske kvinder. De bad mig om 150 kr. og gav mig udsigt, at jeg meget billigt kunne vinde en dyr bil. Jeg gav pengene, men en anden fik bilen

  • Jeg er næsten sikker på, at min donation ikke var givet ud af et rent motiv. Men samtidig må jeg bare konstaterer, at mine 150 kr. nok rækker langt for en afrikansk kvinde, som nu kan låne pengene..
  • 150 kr. er en ting. Men bilens oprindelige ejer -  VW har vel også sine egenmotiver. (flere hundrede gange fik de deres bilmærke nævnt og så endda med endelse – ”verdens mest miljørigtige bil.” Tonsvis af reklameplads - reklameplads i diamantklassen. Men på bundlinjen har donationen givet flere millioner i kassen til afrikanske kvinder, deres familier og hjemløse familier i Haiti. Hvad så med LEGO, ISS og alle andre som bag værterne til Danmarksindsamlingen havde deres logo rullende. Deres gaver har stor effekt, men hvor blakket kan et motiv være?

Det glæder mig

Jeg glæder mig vildt meget over alle de penge som blev doneret i løbet af sidste uge. Det kan hjælpe ufattelig mange mennesker. Hvor er fedt at hvert enkelt menneske som får hjælpen har uendelig stor værdi for Gud. Selv syntes jeg bevidstheden om at alle mennesker er skabt af Gud og elsket af ham udfordrer mig til at hjælpe endnu flere. Jesus havde rene motiver når han hjalp syge og svage.

Skal jeg bare droppe tanken om de hvide motiver og bare være 100% glad for alle de penge som er givet?

2 Responses to “Hvide motiver….”

  1. Per Says:

    Interessant diskussion, Simon! Jeg har ikke svaret, men jeg tænkte over det samme. Nogle dage før DR’s IndssamlingsSHOW havde jeg set noget fra et tilsvarende amerikansk. Og her var alt lir og underholdning og firmareklamer skåret væk. Ind kom en masse kunstnere, som spillede deres musik uden publikum, og sangene kunne man bagefter købe online. Og det var høj kvalitet. Ind kom en masse gode informative videoklip og fagpersoner. Og så blev der appeleret til at hjælpe Haiti pga. nøden - og intet andet. Ingen biler, man kunne vinde osv. Det synes jeg var fedt, fordi pengene bliver givet af de rigtige grunde. Og det lærer mennesker at give af de rigtige grunde på andre tidspunkter af året.
    Næste gang vil nogle måske tænke: Jeg vil da hellere vente indtil jeg kan vinde noget! Eller måske vil de tænke: Hvorfor skal jeg gi’, hvis IKKE jeg kan vinde noget? Jeg synes, DR burde være med til at opdrage danskerne til at give uden bagtanker - og det kan man sagtens gøre, så det stadig er interessant.

  2. Brian Says:

    Jeg kan godt se din pointe, Simon. Og det er egentlig en ret interessant diskussion. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, om ikke det i virkeligheden er inderligt ligegyldigt hvilke motiver pengene er givet ud fra? Jeg er nemlig ret sikker på, at den enlige mor, der mangler rent vand til sine små børn, er total ligeglad hvilket motiv Nissen havde, da han sendte en besked til 1212 fordi han gerne ville ha’ en folkevogn….

    Tænk at mine egoistiske selvfede motiver alligevel kan hjælpe mennesker i dyb nød. Det er da fedt.

    Og som en provokerende krølle vil jeg påstå, at hvis vi skulle vente på at motiverne var rene - så fik vi nok aldrig givet noget alligevel ;-)

Leave a Reply


IMU | Korskærvej 25 | 7000 Fredericia | imu@imu.dk | 8227 1211 | Redaktionen