Album: Hello Love Kunstner: Chris Tomlin Numre: 12 Medie: CD Selskab: Sixstepsrecords Udgivelsesår: 2008 Download fra f.eks. Amazon.com
Mange kender Chris Tomlins lovsange som fx ‘How great is our God’, ‘Holy is the Lord God almighty’ osv, men hans 6. og seneste CD er også et bekendtskab værd.
Da juletiden nærmer sig vil jeg være fræk og sammenligne hans CD med en julegave. Det er en blød pakke, men bløde pakker kan godt være gode. Indholdet er lovsange til Gud som er pakket ind i mainstream pop-rock i den bløde ende. Mange af sangene bliver jeg direkte glad i låget af, og jeg har ofte sunget med på sangene.
Det afrikanske børnekor ’Watoto Children’s Choir’ skubber i sangen ’love’ lydsiden lidt over i en eksotisk retning. Min favoritsang på albummet er ’You lifted me out’ som har en dejlig energi. Meget af teksten i den sang er taget fra salme 40, som handler om at Gud ”bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp.” I skrivende stunder er Chris Tomlin på trapperne med en ny CD med julelovsange med titlen ’Glory in the highest’. |