Tankstation
Sjælesorg
Spørg en konsulent
Anmeldelser
  Film
  Musik
  Bøger
Ressource websites
Studiehæfter
The Pilgrims Progress
Forkyndelse
Materiale til bibelstudie
IMU sangen
Ugens video 2010
Litteraturkanon
Bedeliste
Givertjeneste
Smågrupper

Film

Fri os fra det onde

Af Carsten Riis Jensen
 
Fri os fra det onde (Billede)

Instruktør: Ole Bornedal

Medvirkende: Jens Andersen, Lasse Rimmer, Lene Nystrøm, Pernille Vallentin

Produktionsår: 2008

Varighed: 97 minutter

Censur: 15 år

Den indre svinehund

Man lades ikke upåvirket af Ole Bornedals drama og kunstfilm, "Fri os fra det onde". Temaet er skåret ud i pap, både i handlingen og på billede- og lydsiden: Hvad sker der, når den latente ondskab i os alle slippes fri? Og ja, det er i høj grad den grundlæggende præmis i filmen: Ondskab ligger latent, uanset om man er landsbytosse eller storbysnob. Ingen er i tvivl om, at filmen er en beskrivelse af ondskabens kraft og af det fremmedhad, der præger danskerne – i hvert fald ifølge Bornedal.

Filmen foregår i en landsby i Vestjylland. Her trives først og fremmest bodegakulturen, og byen synes primært beboet af drukkenbolte med olie under neglene. I byen bor også tilflytteren Johannes. Han er vokset op i Jylland, har studeret i København, men har altid drømt om at vende tilbage til Jylland, med sin familie. I samme by bor Johannes' bror, Lars, som er lastvognschauffør og en fortabt sjæl. Han kæmper med sine indre dæmoner og udtrykker det på et tidspunkt sådan: "Jeg tænker smukke tanker. Men når de så skal ud af munden, så bliver de til pis. Hvis jeg fx tænker ’blomst’, så kommer der ’pis’ ud af munden."

Set i et kristent, bibelsk perspektiv er der noget interessant ved filmen. Bibelen taler rent faktisk om, at verden ligger i mørke, og i de bibelske beretninger ser vi ondskaben få frit spil i mange situationer. Som sådan kommer jeg til at tænke på den seneste Batman-film, "The Dark Knight", hvor hovedskurken, Jokeren, netop siger, at man bare skal sætte menneskene i en situation, der er tilpas voldsom og vendt mod dem selv, og straks vælter hævnlysten og ondskaben ud af dem.


Læs resten af anmeldelsen på filmogtro.dk

hent filen her

IMU | Korskærvej 25 | 7000 Fredericia | imu@imu.dk | 8227 1211 | Redaktionen